”Katarina …” siger hun. Med det der suk i stemmen. Det, som voksne altid har. Når jeg beder om for meget hjælp. Eller for lidt. Hvis jeg er for stædig. Eller for hjælpeløs. Jeg hiver min computer op af tasken.
”Men alle er jo allerede tre.”
”Ikke alle,” siger hun, og jeg drejer hovedet og følger hendes blik. Hele vejen op til katederet. Hvor det lander på Viggo.
”Det mener du kraftedeme ikke!”

Kat kommer i gruppe med stræberen Viggo. De skal lave en opgave om frøer og sætter et kamera op i skoven. Først er der sort skærm. Men da Kat får set på optagelserne, bliver hun iskold. Der er sket en forbrydelse ude ved vandhullet. Og Kat har det hele på film.