Jeg har altid været skrækslagen for skoven. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er det den summen, jeg fornemmer, når jeg står ved mit vindue og kigger ud på den. Eller fornemmelsen af, at grenene ville række ud efter mig, hvis jeg rakte ud efter dem. Far siger, at vi ikke må gå ind i skoven. Det er for farligt. Livsfarligt ligefrem. Folk er gået ind og aldrig vendt tilbage. Jeg ved, at det handler om mor. Der er noget med mor omme bag ved alt det, han siger. Noget med mor og skoven. Hemmeligheder.

Hemmeligheder, skygger og skoven. Noras søster Laura er død i en bilulykke i skoven. Det er i hvert fald, hvad folk siger. At Laura døde. Selv Noras tvillingesøster, Bianca, er overbevist om det. Men Nora ved, at det ikke passer. Hun ved, at Laura er i live. Da Nora finder Lauras dagbog, går det op for hende, at det hele er langt større og mere ubegribeligt, end hun havde troet. Og at alt har forbindelse til skoven. Skyggeskoven.