Logo
[search_dropdown /]
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Salget af børne- og ungdomsbøger steg markant i 2024

IBBY BLOGGEN
5. april 2025
Salget af børne- og ungdomsbøger steg 9,9 % i 2024, især inden for digitale udgivelser. Væksten skyldes blandt andet øget indkøb fra skoler, biblioteker og supermarkeder, mens salget til boghandlere forblev stabilt.
Foto: Adobe Stock

Salget af børne- og ungdomsbøger steg markant i 2024

Brancheforeningen Danske Forlag har netop udgivet deres statistik for 2024, som viser en stigning i salget af børne- og ungdomsbøger på 9,9 %.

Forlagenes omsætning af børne- og ungelitteratur steg i 2024 med 9,9 % svarende til en stigning på 25,4 mio. kr. Her er udviklingen båret både af en stigning i salget af trykte og digitale børnebøger på hhv. 13,4 mio. kr. svarende til 6,3 % og på 12 mio. kr. svarende til 26,2 %.

Ift. stigningen i den trykte omsætning ses det, at markedet har haft meget stærke trykte titler som Jakob Martin Strids Den fantastiske bus og Anders Matthesens Ternet Ninja 3.

Stigningen kommer efter et markant fald i 2023 på 6,4 % og kan iflg. Danske Forlag være tegn på en øget bevidsthed og ageren på det, forskere betegner som en læse- og fordybelseskrise blandt børn og unge.

Forlagenes direkte salg af trykt og digital børne- og ungdomslitteratur til offentlige institutioner som fx skoler og biblioteker steg i 2024 med 10,8 mio. kr. ift. 2023 til 91,1 mio kr. Det svarer til en stigning på 13,5 %.

Forlagenes salg til boghandlere var derimod næsten på samme niveau i 2024 som i 2023. 92,1 mio kr. i 2024 – og 90,1 mio. kr. i 2023.

Til gengæld ses en markant stigning i salget til andre fysiske butikker, som fx supermarkeder. Her steg salget med 10 mio kr. i 2024 i forhold til 2023. En stigning på 40 %.

Kilde: Danske Forlags Årsstatistik 2024

Tak for din interesse i IBBY Nyt

Du modtager lige om lidt en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Det er vigtigt, at du gør det – ellers sender vi ikke noget til dig.

(Tjek evt. også din spam/uønsket post-mappe – for der kan den godt finde på at lande)