Pigen Spurv har forældre, der bedst kan lide at være venner, og hun har en storebror Bjørn, der rigtignok har en telefon, men som også er en kærlig og betænksom storebror.

Spurv har en helt almindelig familie, hun lever et helt almindeligt liv, og det eneste ualmindelige er hendes venskab med Mejse, der til tider er fugl, til tider en pige på alder med Spurv. Alt er fortalt i et letløbende sprog, der på ingen måde er eksperimenterende. Det er en beretning om Spurv og Spurvs liv.

På et tidspunkt i bogen taler to af hovedpersonerne i bogen, nemlig  pigen Spurv og hendes nabo-veninde Lille P om bøger, og Spurv siger:

“Fordi i bøger kan man opleve alt muligt spændende, og måske møder man nogen som minder lidt om en selv – man skal bare vælge den rigtige bog.”

Sådan er det med bøger – man skal bare finde den rigtige. For nogen vil denne bog være netop det. Her er ingen ondskab, ingen mord, ingen intriger, ingen vold, skilsmisser eller mobning. I stedet møder vi en pige, der ønsker sig en hund og en telefon i fødselsdagsgave. Hun får ingen af delene, men i stedet finder hun noget helt særligt – en magisk fugl, Mejse, oppe i et træ.

Sådan er det med bøger – man skal bare finde den rigtige. For nogen vil denne bog være netop det. Her er ingen ondskab, ingen mord, ingen intriger, ingen vold, skilsmisser eller mobning. I stedet møder vi en pige, der ønsker sig en hund og en telefon i fødselsdagsgave. Hun får ingen af delene, men i stedet finder hun noget helt særligt – en magisk fugl, Mejse, oppe i et træ.

Bogen er illustreret af Karla Nor Holmbäck, hvis smukke, akvarel-gouache-agtige tegninger giver liv til Spurvs verden. Gennem illustrationerne ser vi hendes hverdag udfolde sig med gynger, træer og rulleskøjter, hvilket tilføjer en ekstra dimension af varme og nærvær til fortællingen.

På omslagets inderside findes en kortskitse, der viser Spurvs nabolag med Mågevej, skolen og vejen til moderens tennisbaner. 

Det er simpelthen en venlig bog og en venlig pige.