Bhark ser bange på mig. ”Hvad sker der? Et jordskælv?”
”Nej,” siger jeg og samler hurtigt Otto op. Det der er lyden af fire meget tunge ben, der tramper afsted i sumpen. ”Desværre. Det er dens mor,” siger jeg. ”Løb!”
En dyb, rullende latter bølger ned mod os. Det lyder, som om den tilhører en ond troldmand, der vil regere verden. Men så heldige er vi ikke.
”Løb!” gentager jeg.



