Jeg bladrer videre til den blanke side om mor.
Det gør næsten ondt at se,
hvordan den blanke side lyser mod mig,
så jeg prøver at skrive noget.

Gunnar har en bog, som er fyldt med rekorder. I bogen har han skrevet om Sivert, som er verdens bedste ven, og Siverts far, som må være verdens venligste mand, om far, som bare ligger på sofaen og er det mest triste menneske, Gunnar kender. Og om Vilde, som har verdens fineste smil.

Men han har ikke skrevet, hvordan et hjerte bare kan holde op med at slå, og han har ikke skrevet om mor. Han viser ikke bogen til nogen. Ingen må læse Gunnars rekordbog.