Mens Ellies venner og veninders liv kører derudaf med skole, øl og ulykkelige forelskelser, kæmper hun selv for at komme på benene efter en stor sorg. Det er svært for hende at tale med om hverdagens små dramaer, som pludselig virker komplet ligegyldige. Og hun er træt af at tage hensyn til alle omkring sig, der tilsyneladende har det utrolig svært med det svære. Heldigvis møder hun Elias, der både tør lytte, stille spørgsmål og skubbe lidt til hende.



