“Leger du aldrig med andre end Nikolaj?” spørger mor.
“Jo,” siger Sille.

Men det er løgn, hun leger kun med Nikolaj, selvom han hverken tror på Gud eller fredags-hygge, kun på kvantefysik. Han tror vist, at Sille tror på alt det, han siger og finder på, men sådan er det slet ikke. Sille tvivler på næsten alting, og det skal man også, for der er så meget, som er megaunderligt. Hvor gik Nikolajs far for eksempel hen, da han gik bort? Hvordan skal der blive plads til farmor oppe i himlen, når den er fuld af grævlinger, der er blevet kørt ihjel? Og hvordan kan man nogensinde blive venner igen med én, der siger, at det eneste, man har i hovedet, er to høvlspåner og en stump snor?

Mig og Nikolaj og Schrödingers kat er en fortælling om mærkværdige og helt naturlige ting som fredagshygge, lus og komplicerede venskaber. Og om Schrödingers kat, som åbenbart både kan være død og levende på én gang.