Mor Jytte og far Finn er helt ulykkelige, for de har hørt i radioen, at polerne smelter – og hvad skal der så ske med deres familie på Sydpolen?
Jørgen Pingvin kan ikke rigtig holde al den larm ud, så han beslutter sig for at bygge en klimamaskine. Men sådan en maskine er ret tung, så Jørgen Pingvin får brug for hjælp af sine venner Jørgen Kanin og Ketty Kat.