Ungdomsroman om bombardementet af Den Franske Skole
Vi står som forstenede og kigger på flyet, der langsomt kommer nærmere. Det kan ikke være meget mere end 50 meter væk.
– Det styrter ned, siger han.
Den 21. marts er det 75 år siden, at Den Franske Skole på Frederiksberg blev ramt af bomber fra allierede fly, der forvekslede skolen og Shellhuset, som var missionens egentlige mål. 86 børn og 18 voksne døde.
Englene over København er en rørende og barsk fortælling om livet under besættelsen, om kærlighed på tværs af generationer – og om en af de mest dramatiske og tragiske begivenheder i nyere danmarkshistorie.



