Han sidder ved siden af døren. Krummet sammen på gulvet. Han græder. En hæs, dyb hulken. Hans skuldre ryster. Jeg står helt stille og ser på ham. Han fylder næsten ingenting. Bare en lille, sammenkrøllet krop. Så ked af det. Det er svært at stå stille. Jeg skammer mig over at glo på ham. Over ikke at gøre noget. Jeg burde gå ned til ham. Jeg burde gøre noget. Men jeg står bare og glor.

Max’ liv er fyldt med problemer, og Lena beslutter sig for at hjælpe ham, selv om han også gør hende urolig og ikke fortæller hende alt. Lena har sine egne hemmeligheder, og spørgsmålet er, hvem der hjælper hvem.